Nu afgøres sømærkets skæbne

Kystdirektoratet er positivt stemt overfor projekt, der skal være med til at redde sømærket i Blokhus

Vartegnet sømærket i Blokhus er faretruende tæt på at styrte ned på stranden. Foto: Martin Damgård <i>Martin Damgård</i>

Vartegnet sømærket i Blokhus er faretruende tæt på at styrte ned på stranden. Foto: Martin Damgård Martin Damgård

BLOKHUS:Sømærket i Blokhus er faretruende tæt på at styrte ned på stranden. Men nu er der snart hjælp på vej til vartegnet. En "taskforce", der er sammensat for at redde sømærket skal holde møde 10. februar kl. 15:00, hvor de skal finde ud af detaljerne vedrørende projektet.

- Det bliver en såkaldt boardwalk på klitterne ved Sømærket. Det bliver rykket 25 meter ind i landet, så det er sikkert mange år fremover og kan fortsætte med at være et godt vartegn og turistattraktion for området, siger borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Christen Gade (V).

Samlet set kommer projektet med boardwalk til at koste i omegnen af 2,5-3 millioner kroner, hvilket skal betales af Jammerbugt Kommune sammen med bidrag fra fonde og privatpersoner.

- Til mødet 10. februar regner jeg med, at taskforcen siger go og begynder at lave ansøgninger til kommunen og forskellige fonde, så vi kan finde ud af, hvordan projektet skal finansieres, fortæller Mogens Christen Gade.

Hos Blokhus og Omegns Grundejerforening er de glade for, at der snart kommer en afklaring i forhold til, hvad der skal ske med sømærket.

- I vores forening var der enighed om, at nu skal der trumf på. Handling bag ordene, så vi ser frem til mødet 10. februar, siger formand Jens Saabo.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
LIVE fra Mink-sagen - nu taler politikerne ud
Luk