Nu på motorcykel: 29-årig mand er igen anholdt - kun et døgn siden sidst
Søndag aften hjalp lokalbefolkningen igen til med at anmelde en mand, som adskillige gange har kørt rundt i påvirket tilstand
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:25
Opdateret tirsdag morgen. Den 29-årige mand blev varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør ved retten i Hjørring
PANDRUP: Der gik ikke mange timer, før Nordjyllands Politi igen måtte have fat i en 29-årig mand fra Kaas, som lørdag aften - igen, igen - blev anholdt for kørsel i spiritus- og narkopåvirket tilstand.
Nu nåede vi altså til søndag aften. Nærmere præcis klokken 18.30, hvor der indløb en anmeldelse fra Pandrup. Her kørte den 29-årige rundt på en motorcykel, som ikke var indregistreret.
- Vi sendte flere patruljer afsted, som satte efter ham rundt om i Pandrup. Han blev anholdt klokken 20.30 på en mark ved en grusgrav udenfor byen, fortæller vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.
Den 29-årige er fradømt sit kørekort, og han har adskillige domme bag sig for lignende kriminalitet. Han skylder at afsone mere end et års fængsel i tidligere domme.
- Lokalbefolkningen i Kaas- og Pandrupområdet kender ham og kontakter os, hver gang han bliver observeret af folk kørende i bil, fortalte vagtchefen til NORDJYSKE søndag morgen.
Og her søndag aften er den 29-årige igen taget med i detentionen. Her skal han igen overnatte.
Vagtchefen oplyser, at man har en stærk formodning om, at den 29-årige er påvirket af narko. Der vil blive udtaget blodprøve.
Efter et grundlovsforhør ved retten i Hjørring blev den 29-årige mand varetægstfængslet i 4 uger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.