Fjernvarmen

Nu rulles fjernvarmen ud til Aabybro og Biersted

Aabybro Fjernvarme klar til at levere fjernvarme til dele af Aabybro, Biersted, Ryaa og Birkelse, men forbrugerne må væbne sig med lidt tålmodighed

Aabybro Fjernvarme er klar til at levere fjernvarme til forbrugerne i Bispehaven, et erhvervsområde i Aabybro, Biersted, Birkelse og Ryaa.
Aabybro Fjernvarme er klar til at levere fjernvarme til forbrugerne i Bispehaven, et erhvervsområde i Aabybro, Biersted, Birkelse og Ryaa. Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret 03. juli 2022 kl. 14:25

AABYBRO: Der hersker mere end almindelig travlhed hos Aabybro Fjernvarme i øjeblikket. De stigende gaspriser har fået forbrugerne til at søge alternativer til deres naturgasforsyning.

- Vi modtager rigtig mange henvendelser fra borgere, der vil høre om muligheden for at få leveret fjernvarme, så derfor er det glædeligt, at vi allerede er så langt, at vi er klar til at igangsætte tre projekter, siger driftsleder i Aabybro Fjernvarme, Torben Stenbroen.

Går alt planmæssigt kan fjernvarme rulles ud til de første forbrugere i Bispehaven i Aabybro og en del af erhvervsområdet i den sydlige del af Aabybro inden udgangen af dette år. I alt drejer det sig om 49 potentielle husstande og 49 erhvervsvirksomheder, som får tilbudt muligheden for at forsyne sig med fjernvarme. 

Kommunalbestyrelsen har sagt ja til i alt tre projektforslag fra Aabybro Fjernvarme, som, udover ovennævnte områder, også dækker Biersted med i alt 713 husstande som potentielle forbrugere.

Ifølge Torben Stenbroen, er forarbejdet godt i gang for at sikre, at kommende forbrugere i Ryaa og Birkelse kan få fjernvarme.

- Her er der omkring 350 potentielle forbrugere, og vi har lavet såkaldte samfundsøkonomiske beregninger, og det ser fornuftigt ud. Derfor er næste skridt, at vi udarbejder et projektforslag, som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvilket vi forventer vil ske i efteråret, siger Torben Stenbroen.

Et realistisk bud fra driftslederen på, hvornår der flyder fjernvarme i Ryaa og Birkelse, er, at der vil være opstart sommeren 2023.

Aabybro Fjernvarme har også tilbudt at forsyne forbrugerne i Nørhalne. Men Aalborg Forsyning har ligeledes lagt billet ind på forsyning af dette område -  til samme lave priser som Aabybro Fjernvarme.

- Vi ønsker ikke at tage kampen op mod Aalborg Forsyning, da det kan forsinke processen yderligere, og derfor har Aabybro Fjernvarme valgt ikke at gå videre med dette projekt, fortæller Torben Stenbroen.

10 husstande og 49 erhvervsmål Jette Klokkerholm

39 husstande Jette Klokkerholm

713 husstande Jette Klokkerholm

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden