Parcelhusgrund gemte på unikt fund fra vikingetiden

HUNE:  En ny udstykning på Stenmarksvej har vakt interesse hos arkæologer fra Nordjyske Museer, som derfor igangsatte en mindre forundersøgelse.  Efterfølgende har de kunnet konstatere, at grunden har lagt jord til en stor vikingehal.

- For at sige det som det er, så er det her fuldstændigt vildt. Det er ikke noget, jeg har oplevet i min tid som arkæolog, at man i Nordjylland har fundet en hal fra denne her periode og af de dimensioner, siger Torben Sarauw, der er afdelingsleder ved Nordjyske Museer.

Ifølge Nordjyske Museer har hallen været op mod 40 meter lang og 8-10 meter bred, og den har haft 10-12 store egetræsstolper, som har båret taget. Der er tale om et af datidens prestigebyggerier, som udover at have haft en dagligdagsfunktion formentlig også har været samlingssted for politiske møder og store vikingegilder.

- De foreløbige udgravninger viser, at der har levet en stormand eller en familie, der har haft en vis status, og som har haft økonomi til at lave den form for byggeri og måske også til at rejse runesten, siger Torben Sarauw.

En vikingehal af denne type er ikke set før i Nordjylland, og udgravningen fortsætter efter nytår, når vejret tillader det. Ifølge Torben Sarauw får udgravningen ikke umiddelbart nogen betydning for et kommende byggeri på grunden. Foto: Nordjyske Museer

Hallen minder om de huse, der er fundet i Harald Blåtands ringborge, som blandt andet tæller Fyrkat ved Hobro og Aggersborg ved Aggersund. Det er en af grundene til, at arkæologerne daterer hallen til slutningen af 900-tallet.

- Der er tale om en lokal stormand, som har kendt Harald Blåtand, og på en eller anden måde har indgået i hans støtter. Fundet viser, at den her del af Jylland spillede en vigtig rolle, hvilket vi blandt andet også kan se ud fra tilstedeværelsen af ringborge, ligesom vi har forskellige kilder, der fortæller, at man samlede flåderne i Limfjorden, inden de drog på togt i England, fortæller Torben Sarauw.

For at få mere information om livet for de beboere, der havde sin gang i området i slutningen af  900-tallet, skal arkæologer i gang med at undersøge hustomten nærmere, bl.a. skal jorden, som er fundet i hullerne, hvor de store stolper har stået, soldes. Dvs. at jorden sigtes for at finde helt småt materiale, der gemmer sig i jorden.

- Vi tager en del af fyldet med hjem til museet og undersøger det for at se, om der eksempelvis er affaldsstumper eller lignende, der kan fortælle mere om dem, der har boet der. Disse undersøgelser vil også betyde, at vi får en mere præcis datering, siger Torben Sarauw.

Hvem boede på gården på Stenmarksvej?

Arkæologerne mener også at kunne sætte navn på slægten, som har boet på den store gård. 

I Hune Kirke - ikke langt fra udgravningen - står nemlig en af Vendsyssels største runestene. Den er halvanden meter høj og bærer teksten: ”Hove, Thorkild, Thorbjørn satte deres fader Runulv den Rådsnildes sten”. Derfor vurderer arkæologerne, at hallen kan have tilhørt vikingeslægten "Runulv den Rådsnilde".

- Det er svært at bevise, at den fundne vikingehal tilhørte Runulv den Rådsnildes slægt, men det er bestemt en mulighed. Om ikke andet repræsenterer runesten og hal samme sociale klasse, og begge hører til samfundets elite, oplyser udgravningsleder Thomas Rune Knudsen.

I Hune Kirke står en runesten med teksten: ”Hove, Thorkild, Thorbjørn satte deres fader Runulv den Rådsnildes sten”. Den stammer fra perioden 970-1020, og det kan derfor meget vel være Runulv den Rådsnildes vikingehal, man har fundet ved Hune. Foto: Nordjyske Museer

Det har kun været muligt at udgrave en del af den store hal, men vurderingen er, at der ligger flere huse gemt under mulden.

Også den gamle boldbane i Hune har været genstand for arkæologernes blik. Her er der nemlig fundet spor efter de såkaldte grubehuse, som kendes fra jernalderen til sen jernalder eller vikingetiden.

Her ventes arkæologerne at afslutte undersøgelserne indeværende uge, mens udgravningen af hallen genoptages efter nytår, når vejret tillader det.

Museet har betalt for en lille forundersøgelse, mens Stenmarken ApS, der ejer grunden har betalt for en lille del af udgravningen.

På grund af fundets karakter, har museet, ifølge Torben Sarauw, ansøgt Slots- og Kulturstyrelsen om midler til at færdiggøre undersøgelsen.