Politiet slog til efter tip: Beslaglagde trekvart ton fyrværkeri
Fredag aften rykkede betjente ud til en adresse i Moseby
Opdateret kl. 09:30
PANDRUP: Et tip sendte fredag aften Nordjyllands Politi til en adresse i Moseby, hvor der efter sigende blev opbevaret ulovligt fyrværkeri - og også opbevaret lovligt fyrværkeri ulovligt. Det endte med en ransagning og anholdelse af en 34-årig mand på stedet, der blev sigtet for at overtræde fyrværkeriloven.
Det skriver vagtchef Karsten Højrup Kristensen i et tweet fra Nordjyllands Politi.
På stedet fandt betjentene omkring et halvt ton ikke-godkendt fyrværkeri i form af batterier, samt cirka 200 kilo godkendt blandet fyrværkeri. Den samlede NEM-vægt af fyrværkeriet - altså den samlede mængde eksplosivt materiale - udgjorde ifølge politiet optælling lørdag morgen 110 kilo.
Udover fyrværkeriet blev der også fundet store mængder tom emballage fra fyrværkeri. Politiet regner med, at sagen bliver afgjort som en bødesag.
Når politiet er færdige med fyrværkeriet og mængderne og karakteren af det er dokumenteret til en retssag, bliver det destrueret i samarbejde med Forsvarets ammunitionsryddere fra Skive Kaserne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.