Beredskab

Redningsaktion på fjorden tidligt onsdag morgen

Alarmen gik klokken godt fire onsdag morgen - og blæsten gik frisk over Limfjordens vande

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Opdateret kl. 12:51

Tidligt onsdag morgen måtte Nordjyllands Beredskab rykke ud til en redningsaktion - denne gang til vands.

Alarmen gik klokken 4.14, og en mand stod i en rigtig træls situation: Han var ude og sejle med sin båd ved Løgstør, da han kunne konstatere, at den begyndte at tage vand ind.

Ifølge indsatsleder Thomas Bach Sørensen, Nordjyllands Beredskab, voldte vind og vejr lidt problemer, men det lykkedes at få manden fragtet over i beredskabets båd.

- For god ordens skyld afleverede vi ham til den ventende ambulance for at sikre os, at alt var vel, fortæller indsatslederen.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen, fortæller supplerende, at der var tale om en 66-årig mand - og at hele problemet opstod, fordi båden var grundstødt.

Så vidt vides, står båden fortsat på cirka en halv meters dybde i Limfjorden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden