S-kandidat slået på stregen af partikammerat i lodtrækning
Det endte med at blive en sand gyser i Socialdemokratiet, da René Rosenkrans blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i stedet for Winnie Aakjær ved lodtrækning
Opdateret 24. maj 2022 kl. 12:08
Opdateret klokken 16.40 med kommentar fra Winnie Aakjær samt klokken 18.38.
JAMMERBUGT: Valgbogen var minutter fra at blive underskrevet, da det viste sig, at to kandidater, der begge havde muligheden for at blive valgt ind i kommunalbestyrelsen i Jammerbugt, fik lige mange stemmer.
De to kandidater var René Rosenkrans og Winnie Aakjær fra Socialdemokratiet, som begge fik 213 stemmer.
Derfor skulle der trækkes lod - en lodtrækning som Rene Rosenkrans vandt, og dermed er han en del af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune til fordel for sin partifælle.
- Åh, det er helt vildt. Det her er bare ikke noget, man vil unde andre. At stå der på valgaftenen og mangle én stemme for så at få at vide, de har fundet én stemme ved fintællingen og så komme ind ved lodtrækning mod en kollega, siger René Rosenkrans.
Lodtrækningen foregik ved, at de to navne blev skrevet ned på hver sin seddel, hvorefter de blev fordelt i hver sin hånd. Dermed blev det altså René Rosenkrans navn, der blevet trukket.
En rutschebanetur
Da sløret blev løftet for de formodede kandidater til valgfesten i Kultur- og Erhvervscenter Aabybro i går omkring midnatstid, var det Winnie Aakjærs navn, der blev råbt op.
En optælling, en genoptælling og cirka 15 timer senere blev det dog partifællen René Rosenkrans, der endte med sejren. Dermed bliver han den ottende og sidste socialdemokrat, der bliver en del af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune, når den tiltræder 1. januar.
- Den nat og formiddag ønsker jeg ikke at andre nogensinde kommer til at stå i. Det har været nervepirrende. En rutschebanetur. Virkelig, siger han og fortsætter.
- Jeg er selvfølgelig meget glad, men det gør ikke processen spor skønnere at vinde i lodtrækning over ens partifælle.
Hos partifællen Winnie Aakjær var hverken valgnatten og dagen derpå da heller ikke nogen fest, selvom hun i første omgang så ud til at være inde.
- Det har ikke været sjovt. Jeg vidste jo godt, at det var én stemme, så jeg turde heller ikke kaste mig ud i de store jubelscener, fortæller hun.
- Men at det så bliver afgjort ved lodtrækning, det er bare vildt ærgerligt. Men sådan er spillets regler, lyder det fra en tydelig rørt Winnie, der havde håbet på fire år mere.
- Men jeg er også rigtigt glad på Renés vegne og ønsker han det bedste. Han er en dygtig kollega.
- Der er så mange ting, jeg virkelig gerne ville kæmpe videre for - især på handicapområdet. Hvem skal nu gøre det? Jeg håber virkelig, at jeg har fået sat et aftryk og at noget af arbejdet fortsætter, siger hun med gråd i stemmen kort tid efter, hun onsdag modtog beskeden.
Udover handicappolitikken har Winnie også gjort sig bemærket, når det kommer til borgerinddragelse og åbenhed. I nogle sager er hun gået imod partilinjen for at stå ved sin egen mening.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.