Saunahytte gik op i flammer
Brand i træhytte på campingplads ved Rødhus
RØDHUS: Nordjyllands Beredskab rykkede fredag eftermiddag ud efter melding om brand i en hytte hos Rødhus Klit Camping.
Der var gået ild i en saunahytte af træ, men der var ingen personer i hytten, da ilden blev opdaget fredag kort før kl. 15.30.
Træhytten udbrændte, men det lykkedes for brandfolkene at forhindre ilden i at brede sig, oplyser indsatsleder Jørgen W. Pedersen fra Nordjyllands Beredskab.
Ifølge Nordjyllands Politi blev saunahytten midlertidigt brugt til opbevaring, og det er muligvis en el-fejl, der var årsag til branden. Det skal en el-sagkyndig nu undersøge.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.