KV21 Jammerbugt

Stor udskiftning i Jammerbugt: Her er de nye byrødder - og taberne

Hvert tredje byrådsmedlem i Jammerbugt Kommune er skiftet ud, og borgmester Mogens Chr. Gade (V) får fire nye partifæller, når det nye byråd træder til 1. januar 2022. Her er vinderne og taberne ved KV2021 i Jammerbugt

Der var mange nye navne at holde styr på, da konstitueringsaftalen i Jammerbugt var på plads sent tirsdag. Foto: Lars Pauli

Der var mange nye navne at holde styr på, da konstitueringsaftalen i Jammerbugt var på plads sent tirsdag. Foto: Lars Pauli

Venstre

Hos Venstre er der en større udskiftning i gruppen. Man vidste på forhånd, at hverken Malou Skeel, Lars Holt og Torben Sørensen ville genopstille til byrådet, og to af de nuværende byrådsmedlemmer opnåede ikke valg.

Hverken Bøje Holmsgaard Lundtoft fra Pandrup eller Niels Jørgen Pretzmann fra Fjerritslev opnåede valg, selv om de gerne have snuppet en ekstra byrådsperiode.

Pretzmann var i tæt kamp med nyopstillede Mogens Bay om Fjerritslevs stemmer og trak altså nitten.

Bøje Lundtofts Pandrup-stemmer kan ske at være gået til Jane Koller fra Vester Hjermitslev. Men hun trak sandsynligvis også Venstre-stemmer fra hendes bysbarn og mange-årige stemmesluger Torben Sørensen.

Ny i byrådet er også Claus Rom fra Aabybro, der sandsynligvis nød godt af, at Malou Skeel havde valgt ikke at genopstille og scorede derfor hendes stemmer fra venstre-vælgere i byen. Skeel fik dog plads i regionsrådet, så hun er stadig aktiv i politik.

Nørhalnes Claus Svendsen er også ny og overtager mandatet fra Lars Holt, der for længe siden meddelte, at han ikke genopstillede.

Venstre

Mogens Christen Gade

Helle Bak Andreasen

Michael Krogsgaard

Claus Svendsen NY

Mariane Andersen

Birgit Kold

Niels Christian Hem

Ulla Flintholm

Claus Rom NY

Mogens Bay NY

Jane Koller NY

Ib Nellemann

Kjeld Hedegaard Nielsen

Blev ikke valgt:

Bøje Holmsgaard Lundtoft

Niels Jørgen Pretzmann

Genopstillede ikke:

Malou Skeel

Torben Sørensen

Lars Holt

Socialdemokratiet

Socialdemokraterne opnåede et flot valg set i lyset af partiets frygtelige nedgang i vælgertilslutning på landsplan. Det betød, at partiet oplevede en lille men dog vigtig fremgang på et par hundrede stemmer.

Valgdagens afstemning sendte to nye i byrådet. Både 3F'eren Mette Vestenbæk fra Vester Hjermitslev og Frank Trolle fra Aabybro fik plads sammen med de andre medlemmer i kommunalbestyrelsen.

Det ene mandat kom fra Morten Klessen, der ikke genopstillede til byrådet men var at finde på stemmesedlen til regionsrådet - hvor han lige akkurat opnåede valg.

Det andet mandat gik til Fjerritslevs René Rosenkrans, der fik sit mandat efter lodtrækning, fordi han og Winnie Aakjær havde fået lige mange stemmer.

Socialdemokratiet

Diane Aarestrup

Kiki Bach

Per Halsboe

Susanne Møller

Frank Trolle NY

Mette Vestenbæk NY

Lisbeth Emmery

René Rosenkrans

Blev ikke valgt:

René Rosenkrans, Fjerritslev

Genopstillede ikke:

Morten Klessen

Det Konservative Folkeparti

Valgets store vinder i Jammerbugt må siges at være Det Konservative Folkeparti, der gik fra nul til to mandater.

Noget af partiets succes kan selvfølgelig skyldes det momentum, som de konservative har fået på landsplan. Men partiets to nyvalgte, Jørgen Ravn Christensen og Johnny Solberg, har haft en sag kørende mod Jammerbugt Kommune og Venstres borgmester, der havde stævnet Solberg i en vindmøllesag for ærekrænkende udsagn på Facebook. En bemærkelsesværdig sag hvor der blev indgået forlig.

Det kunne have været med til at flytte sympatien og givet vindmøllemodstanderne et sted at sætte deres kryds.

Det Konservative Folkeparti

Jørgen Ravn Christensen, Gjøl NY

Johnny Solberg NY

Dansk Folkeparti

Tendensen med at landspolitiske strømninger rammer de kommunale valg kan de mærke i Dansk Folkeparti. Her blev to mandater til ét, da Jens Ørtoft fra Pandrup ikke opnåede valg.

Det lykkedes dog lige for Anne-Mette Ulstrup fra Skovsgård at få endnu en periode i byrådet.

Ørskovs exit kan begrundes med, at Nye Borgerlige havde stillet med John Bjerg i Pandrup. Og der er åbenbart ikke nok vælgere på dén fløj i byen til at få to kandidater fra et højrefløjs-parti valgt ind.

Dansk Folkeparti

Anne-Mette Ulstrup

Blev ikke valgt:

Jens Ørtoft

Nye Borgerlige har også medvind på landsplan, og det kan også være grunden til, at Ørtofts mandat blev sendt videre til John Bjerg.

Merete Fuglsang fra Blokhus holdt fast i ikke at ville melde sig ind i de etablerede partier. Det kunne Blokhus/Hune-vælgerne godt lide og kvitterede med fire år mere til Lokallisten Jammerbugt.

Stabile Frank Østergaard fra Socialistisk Folkeparti tager også en tørn mere i et byråd, hvor der er lagt op til et samarbejde mellem 23 ud af 27 mandater.

De sidste tre mandater

Nye Borgerlige

John Bjerg NY

Lokallisten Jammerbugt

Merete Fuglsang

Socialistisk Folkeparti

Frank Østergaard

Hverken Kristendemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten eller Alternativet opnåede tilstrækkelig med stemmer til at opnå valg til byrådet.

De kom ikke ind

Enhedslisten

Kristendemokraterne

Radikale Venstre

Alternativet

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Følg snestormens rasen live - al busdrift i Nordjylland er indstillet
Luk