Beredskabsmeddelse

Sur kitesurfer udløste alarm

Strandgæster slog alarm efter at have hørt råb i vandet

Kitesurfing er populært i området omkring Amtoft, men det er ikke altid, det giver udelt glæde hos dem, der praktiserer det. 
Kitesurfing er populært i området omkring Amtoft, men det er ikke altid, det giver udelt glæde hos dem, der praktiserer det.  Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret kl. 21:36

AMTOFT: Det var forbipasserende gæster på stranden øst for Amtoft Havn, som fredag eftermiddag kort efter kl. 17 alarmerede Nordjyllands Beredskab.

Det gjorde de, fordi de hørte råb fra en kitesurfer langt ude på fjorden. Det tolkede de som råb om hjælp.

Da beredskabet nåede frem viste det sig at være mindre dramatisk, fortæller indsatsleder Nicolai Kanstrup.

- Det var en udenlandsk kitesurfer, som lå i vandet og havde problemer med sit udstyr og noget tang i vandet. Det var han blevet så træt af, at han råbte i frustration. Det var det, gæsterne på stranden hørte, fortæller indsatslederen.

Han har kun ros til overs for strandgæsterne, der slog alarm, selv om situationen ikke viste sig at være så alvorlig som frygtet.

- Hellere ringe én gang for meget end én gang for lidt, fastslår han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden