To-årig forbrændt: Fik kogende vand ned over sig
Barnet blev med ambulance og politieskorte kørt til Aalborg Universitetshospital efter ulykken i Blokhus
BLOKHUS: En to-årig dreng blev onsdag aften alvorligt forbrændt, da han fik kogende vand ned over sig. Ulykken skete i den sydlige udkant af Blokhus.
Det bekræfter AMK-vagtcentralchef Jan Lindberg.
Han kan også bekræfte, at der blev sendt ambulance samt akutlægebil og lægehelikopter til Blokhus, ligesom der også blev sendt paramedicinere til ulykkesstedet.
Nordjyllands Politi blev kort før klokken 19 bedt om at køre eskorte for en ambulance, der kørte barnet til Aalborg Universitetshospital, bekræfter vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi.
Lægehelikopteren kom derfor ikke i aktion.
AMK-vagtcentralchef Jan Lindberg kan ikke sige mere om forbrændingerne, men bekræfter, at barnet er i live.
Han har ikke yderligere oplysninger om ulykken.
- Vi gør altid alt for at hjælpe patienterne, og her var der tale om et to-årigt barn, så der blev sat meget i gang, og det var derfor, vi sendte både akutlæge bil og helikopter, siger Jan Lindberg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.