To mio. ekstra til lærerlønninger
Statslig pulje giver skolerne et løft de kommende år
Jammerbugt Kommune har godt 2 mio. kr. øremærket fra statens side til at styrke folkeskolerne i 2020. Pengene skal bruges i år - og der kommer yderligere puljemidler til formålet de kommende år. Det sker som en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om at styrke folkeskolen.
Bliver pengene ikke brugt i det år, de er tildelt, skal de betales tilbage, og kommunen skal derfor redegøre for overfor staten, hvad pengene er brugt til.
Tilskuddet fra puljen skal anvendes til flere lærere i folkeskolen, fortrinsvist fastansatte lærere.
Det er op til kommunerne at beslutte, hvordan tilskuddet fordeles. Man kan f.eks. gøre det ud fra antallet af klasser, antallet af elever eller i forhold til særlige indsatser.
Kommunalbestyrelsen har sagen på dagsordenen på torsdag og forvaltningen foreslår, at puljemidlerne fordeles til folkeskolerne efter elevtal. Da Jammerbugt Kommune ikke har specialskoler, kommer en fordeling til de enkelte skoler efter elevtal både almen- og specialområdet til gavn, hedder det i forvaltningens indstilling.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.