Trods naboklager: Fårup Sommerland får lov til at udvide åbningstid
Ny miljøgodkendelse giver videre rammer - men ikke så mange koncerter som ønsket
FÅRUP: Fårup Sommerland må nu holde længere åbent samt holde flere koncerter, da teknik- og miljøudvalget har givet parken en ny miljøgodkendelse som er baseret på den nye lokalplan for området.
Det betyder blandt andet at den hidtidige åbningstid fra klokken 10 til 20.30 kan udvides til at vare fra klokken 08.30 til 22.30 i sæsonen, der nu må strække sig fra påskeferie til efterårsferie.
Fårup Sommerland havde ønsket 15 årlige koncerter, men det blev der sagt nej til efter protester fra naboer, som også var imod den udvidede åbningstid.