Badminton

Jan Ø. færdig efter én kamp

Den aalborgensiske badmintonspiller røg ud af All England til sydkoreaner

Arkivfoto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Opdateret 16. marts 2018 kl. 09:45

BADMINTON: All England blev ikke det store sus for badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen. Aalborgenseren, der kæmper for at vende tilbage til verdenstoppen efter en lang skadespause, tabte i 1. runde til sydkoreaneren Lee Dong Keun.

Jan Ø. Jørgensen fik ellers en perfekt start og vandt første sæt så overbevisende som 21-10 over verdensranglistens nummer 34. Siden gik nordjyden dog helt i stå og tabte andet sæt med hele 21-10.

I tredje sæt var jævnbyrdigheden større, men Lee Dong Keun lod alligevel ikke megen tvivl tilbage og vandt sættet 21-17.

Jan Ø. Jørgensen er efter sin skadesperiode røget helt ned som nummer 73 i verden, så han har stadig et stort stykke arbejde foran sig, hvis ambitionen om igen at nå verdenstoppen skal indfries.

Gå til relaterede emner

Forsiden