Musik

Jazz tåler sagtens en bilforhandler

200 gæster, da Volvo-forhandleren i Hobro inviterede til big band koncert

- Fest at spille jazz hos en bilforhandler, siger trommeslager Dennis Mackrel.
- Fest at spille jazz hos en bilforhandler, siger trommeslager Dennis Mackrel.

HOBRO: - Fedt at spille hos en bilforhandler, bemærker den amerikanske jazztrommeslager Dennis Mackrel under koncerten hos Hammerbiler.

Og de knap 200 gæster ved bordene nyder tydeligvis kombinationen af mad og drikke og levende bigbandjazz i det store udstillingslokale hos byens Volvo-forhandler.

- Jeg har prøvet noget lignende for seks år siden hos en Mercedesforhandler i New Jersey.

- Og lokalet her i Hobro egner sig virkelig godt til formålet, roser Dennis Mackrel, som ikke tidligere har optrådt i Fyrkat-byen.

Århus Jazz Orchestra med saxofonisten Jesper Thilo som den anden solist - garneret med Hancock i hanerne og buffet fra Pigernes Kro - gav publikum en glad aften.

Som tidligere oplyst pønser Hammerbiler på at invitere på yderligere to jazzoplevelser i de velegnede lokaler i løbet af 2014.

At få publikum ud at høre levende jazz er jo en vigtig forudsætning for at få udbredt musikken, noterer Dennis Mackrel.

- Alle kan jo lide musik, som tilhører et universalt sprog. Nogle har nok forbehold, når de hører jazz, men så kender de fleste jo Frank Sinatra, og så vil de helt sikkert kunne lide en del af jazzmusikken, forklarer den 51-årige trommeslager.

Eller som Mads Bærentzen, klaverbokser i det 16 mand store Aarhus Jazz Orchestra, udtrykker det:

- Jazz kommer fra klubscenen og tåler sagtens at blive spillet mange forskellige steder - også hos en bilforhandler.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden