- Jeg er pissetræt af, at vi ikke rykker op

Lars Rasmussen havde ondt af sine spillere efter, at oprykningen til ligaen udeblev

Oprykningskamp mellem Skive FH og Vendsyssel FF til damernes bedste liga. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Oprykningskamp mellem Skive FH og Vendsyssel FF til damernes bedste liga. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

SKIVE:Med et nederlag på 33-28 til Skive FH i den anden kvalifikationskamp til Boxer Dame Ligaen glippede oprykningen for Vendsyssel Håndbold.

Cheftræner Lars Rasmussen var ikke skuffet over resultatet af de to kampe, for han anerkendte, at Skive bare var et bedre hold end nordjyderne. I stedet var det sæsonens forløb, der irriterede ham torsdag aften.

- Det er ærgerligt, at det er på den her måde, det skal afgøres, at man ikke kan rykke op, når man i en rigtig lang periode måske havde fortjent at rykke direkte op, når vi til sidst vinder 15 ud af 16 kampe. Men det kan man ikke ændre på. Vi dummer os tidligere på sæsonen, og det bliver vi straffet for, siger cheftræneren.

- Jeg har ondt af pigerne

Han vidste inden torsdagens kamp, at oprykningen ville være en svær opgave, og han gav sit eget hold 20 procents chance for at gå videre.

Alligevel var han trist over, at oprykningen udeblev.

- Jeg er pissetræt af, at vi ikke rykker op. Jeg havde drømt om at rykke op og føre Vendsyssel op i håndboldligaen. Jeg synes, vi havde fortjent at rykke op. Vi var det bedste hold i 1. division, og det er jeg pissehamrende træt af for at sige det lige ud. Jeg har ondt af pigerne. Jeg har ondt af klubben, min assistent Lene, folk omkring holdet og mig selv, fordi vi havde fortjent at rykke op, siger cheftræneren.

- Når det så er sagt, så må vi op på hesten og videre og se på, om det kan lykkes næste år, slutter Lars Rasmussen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden