Lokalpolitik

- Jeg er politisk chef

- Jeg kunne ikke drømme om at blande mig i, hvad forvaltningen laver

I sine mere end 16 år som borgmester har Anny Winther (V) insisteret på at holde politik og administration adskilt. Arkivfoto: Torben Hansen
I sine mere end 16 år som borgmester har Anny Winther (V) insisteret på at holde politik og administration adskilt. Arkivfoto: Torben Hansen Pressefotograf Torben Hansen

Opdateret 29. januar 2013 kl. 16:02

REBILD: - Jeg holder mig til den politiske banehalvdel.

Så klart formulerer Rebild Kommunes borgmester, Anny Winther (V), sin egen rolle.

NORDJYSKE Stiftstidende har spurgt borgmesteren, hvad hun gennem årene har gjort for at sikre sig, at de politiske beslutninger, som byrådet har truffet for at komme problemerne på børne- og ungdomsområdet til livs, rent faktisk også blev ført ud i livet.

Men det mener hun slet ikke, er hendes opgave.

- Jeg kunne ikke drømme om at blande mig i, hvad forvaltningen laver, siger Anny Winther.

Hun påtager sig naturligvis det overordnede ansvar.

- Men det er kun på det overordnede niveau, at jeg skal gribe ind, hvis noget går galt. Ellers er det direktionens opgave at sørge for, at de politiske beslutninger bliver ført ud i livet.

Lars Peter Schou bekræfter, at det også er sådan, borgmesteren agerer til dagligt.

Siden Rebild Kommunes fødsel 1. januar 2007 har han siddet med i direktionen, og siden afskedigelsen af den daværende kommunaldirektør, Erik Odder, i april sidste år har Lars Peter Schou varetaget hvervet som konstitueret kommunaldirektør.

- Jeg er politisk chef

Anny Winther har gennem sine mange år som borg- mester insisteret på, at der skal være vandtætte skodder mellem politik og administration.

- Der har været en klar rollefordeling i mit virke som borgmester. Jeg er politisk chef med en klar holdning til, at det administrative er op til kommunaldirektøren og direktionen, forklarer Anny Winther.

Ud over det politiske ansvar pålægger styrelsesloven også en borgmester det øverste administrative ansvar for kommunens drift, men det ikke her, Anny Winther har lagt sine kræfter.

- Jeg har sørget for, at det her igen og igen er blevet sat på den politiske dagsorden.

- Når der har været noget, så er det blevet taget op rundt om mødebordet, og så har Erik Odder taget sig af det på betryggende vis, forklarer Anny Winther.

Erik Odder blev sammen med to andre kommunale topchefer fyret i april 2012 i kølvandet på NORDJYSKE Stiftstidendes afdækning af den problematiske situation i kommunen.

Vil ikke ændre på noget

Anny Winther fastholder, at hun er kommunens politiske chef, mens det administrative er op til kommunal- direktøren og direktionen.

Sådan skal det vedblive at være, mener hun på trods af mere end seks år, hvor forvaltningen åbenlyst ikke har udmøntet de politiske beslutninger tilfredsstillende på børne- og ungdomsområdet.

- Jeg synes stadig, at vi skal holde politik og administration adskilt.

- Men vi skal politisk være tydeligere i vores krav til forvaltningen og være parat til at træffe klarere beslutninger, når der er noget, vi ikke er tilfredse med, siger Anny Winther.

NORDJYSKE Stiftstidendes har i mere end 130 artikler gennem mere end end år afdækket Rebild Kommunes massive problemer med sagsbehandlingen på det specialiserede social- område.

Omfanget af problemerne er kommet som et chok for Anny Winther.

- Jeg er rigtig, rigtig ked af, at der er et helt område, som ikke har leveret det, der skulle leveres. Jeg har det rigtig skidt med, at det er gået ud over nogle borgere. Det har gjort menneskeligt ondt på mig.

- Jeg er rigtig glad for, at der er nogen, der har gravet så dybt ned, at der nu er kommet syn for sagn, siger borgmesteren.

Fastholder uvidenhed

Hun fastholder over for NORDJYSKE Stiftstidende, at hun ikke har kendt til problemernes reelle omfang før foråret 2012.

- Jeg har et klart billede af, at vi politisk har haft stort fokus på det her gennem årene. Det har ligget mig meget på sinde at tage fat i problemerne, siger Anny Winther, som gør opmærksom på, at der er blevet truffet politiske beslutninger, hver eneste gang, der har været indikationer på, at noget ikke var i orden.

- Jeg har sørget for, at det her igen og igen er blevet sat på den politiske dagsorden, konstaterer borgmesteren.

Samme konklusion kom Social- og Integrations- ministeriets særlige ekspertgruppe til, da de i oktober afleverede deres rapport om situationen i Rebild.

Her blev det slået fast, at de politiske beslutninger i Rebild er blevet truffet ret- tidigt, og at de overordnede rammer for forvaltningens arbejde dermed har været til stede.

Ingen faresignaler

Men rapporten slår også fast, at forvaltningens ledelse ikke har ført de politiske beslutninger ud i livet.

Også det er kommet som en stor overraskelse for borgmesteren.

- Der var ingen tegn på, at der ikke blev arbejdet engageret og ihærdigt i forvaltningen.

De problemer med blandt andet manglende børne- faglige samtaler, undersøgelser og handleplaner, som kommunens egen revision satte ord på allerede i 2007, er de samme, som dem konsulentfirmaet Deloitte netop har konstateret i sin gennemgang af samtlige kommunens sociale sager.

I 2008 forsvarede forvaltningen sig mod kritikken med, at man var ved at ud- arbejde et administrationsgrundlag, som skulle skabe et solidt fundament under sagsbehandlingen.

I november 2012 kritise- rede Social- og Integrationsministeriets ekspertgruppe blandt meget andet, at der ikke findes noget administrationsgrundlag på om- rådet.

Har aldrig krævet syn for sagn

Både Anny Winther, børne- og ungdomsudvalget og byrådet har år efter år haft blind tillid til forvaltningens løfter om forbedringer, og har aldrig krævet syn for sagn.

- Der var ingen grund til at tro, at der ikke var faglighed i det arbejde, der foregik. Vi havde stor fokus på øko- nomien, der blev ved med at vokse eksplosivt, og jeg havde slet ikke fantasi til at forestille mig, at den var gal helt nede i maskinrummet, siger Anny Winther.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden