- Jeg passer mine 20 tdr. land

- Jeg passer mine 20 tønder land. Det er en let omskrivning af en gammel revyvise. - Jeg har det godt, rigtig godt, fortæller 70-årige Svend Erik Rasmussen, der sammen med hustruen Else bor på Stidsholtvej. Når vi spørger til hans velbefindende skyldes det en artikel om emnet demens, der blev bragt i NORDJYSKE for snart et år siden. I mange år lød diagnosen på Svend Erik Rasmussens hukommelsesproblemer på Alzheimers. Man besluttede dog at tage Alzheimers medicinen fra Svend Erik Rasmussen. Korttidshukommelsen svigter Else og Svend Erik Rasmussen er overbeviste om, at han i en halv snes år har båret på en ubehandlet depression, efter at deres stuehus nedbrændte. Desuden har han haft to små blodpropper i hjernen. Alt i alt er det et faktum, at det har påvirket hans korttidshukommelse i negativ retning. Men altså ikke mere end han kan passe den daglige dont med et par køer, et par heste, påfugle, hunde og katte samt markerne. Dyrene bliver passet og plejet og fodret til rette tid. - Men det er ikke så godt med kondien, smiler Svend Erik og begrunder dermed, hvorfor halmen til køerne transporteres med traktor, selvom de to charolais køer, mor og datter, går på marken - næsten i baghaven. Fornyet kørekort I forbindelse med, at Svend Erik Rasmussen rundede 70 år, fik han fornyet både kørekort og våbentilladelse, så helt tosset står det da ikke til med hjernecellerne. - Måske kunne vi godt have lidt mere kvæg, men det vil give for meget regnskabsbøvl. - På den anden side tror jeg, at det er helt afgørende, at Svend Erik har noget at tage sig til, at komme ud i den friske luft - og i det hele taget at være i de vante omgivelser, forklarer Else Rasmussen og supplerer: - Han kunne aldrig trives inde i en lejlighed. Else Rasmussen hjælper Svend Erik Rasmussen med at hitte rede i medicinen. I stedet for Alzheimers medicin får han to forskellige piller mod depression, en til dagen - og en anden til natten. Han drømmer meget og har brug for en god søvn. - Men vi har det rigtig godt. Vi tager i byen og spiller petanque i Lyngså. Og vi snakker også om, at vi vil ud og rejse igen engang i løbet af året, slutter Else Rasmussen.