Sport

Jensen: Kæmpe favoritter til at gå videre

Aalborg Håndbold-træneren var en glad mand efter mandagens sejr

Aalborg Håndbold mod HC Midtjylland i Gigantium i Aalborg. Foto: Henrik Bo
Aalborg Håndbold mod HC Midtjylland i Gigantium i Aalborg. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBORG: Selvom det mod slutningen blev unødvendigt spændende vandt Aalborg Håndbold 31-27 på hjemmebane over HC Midtjylland mandag eftermiddag.

Og den sejr faldt på et godt sted hos cheftræner Jesper Jensen.

- Jeg er glad for sejren. Jeg er rigtig glad for vores første halvleg, og jeg er glad for, at vi trods alt kan lukke kampen, fordi vi desværre gjorde det lidt spændende, men det må jeg tage på min kappe - det meste af det i hvert fald, siger cheftræneren.

Midtvejs i anden halvleg skiftede han sine største profiler ud for at gøre plads til unge spillere som Buster Juul, Magnus Saugstrup og Nicolai Nygaard Pedersen.

- Pilen peger på mig. Jeg skifter ud i en periode, hvor vi måske ikke helt havde brug for det, men jeg synes, vi var så langt foran, at vi godt kunne tillade os det. Så er der nogen, der får lidt uheldige roller, i det de kommer kolde ind fra bænken og skal spille undertal, men vi fik heldigvis rettet det til igen, siger Jesper Jensen.

Han kan nu glæde sig over, at Aalborg i slutspillet ligger på en førsteplads i den ene pulje. Endda seks point foran både GOG og HC Midtjylland med fire kampe tilbage.

- Vi er bedre indbyrdes end både GOG og HC Midtjylland, og så må vi sige, at vi nu er kæmpe favoritter til at gå videre, og går vi ikke videre, er det ren skuffelse, siger Jesper Jensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden