Jensens Bøfhus afviser beskyldninger og kalder dem injurierende
Afviser at have forlangt, at fiskerestaurant i Sæby skal skifte navn
Opdateret kl. 21:40
SÆBY: Det er helt ubegrundede og fejlagtige oplysninger, når Jacob Jensen anklager Jensens Bøfhus for at lyve samt forhindre, at restauranten i Sæby fortsat kan hedde Jensens Fiskerestaurant.
Det oplyser Palle Skov Jensen fra bøfkæden og tilføjer, at Jensen’s Bøfhus står både overrasket og uforstående over for beskyldningerne.
Baggrunden er, at ejeren af Jensens Fiskerestaurant, Jacob Jensen, beskylder Jensens Bøfhus og ejer Palle Skov Jensen for at løbe fra sine løfter, fordi Jensens Bøfhus forhindrer, at restauranten i Sæby må hedde Jensens Fiskerestaurant.
Ukorrekt og injurier
- Vi har aldrig forlangt, at restauranten i Sæby skulle skifte navn. Hverken før, under eller efter retssagen. I forbindelse med retssagen aftalte parterne, at domænenavnet skulle følge den part, der fik medhold, siger Palle Skov Jensen.
Han kalder derfor Jacob Jensens udtalelser om løftebrud for ukorrekte og injurierende.
- For vores vedkommende er sagen afsluttet, og vi har overholdt aftalerne parterne imellem. Derfor er det både ubehageligt og overraskende, at Jacob Jensen fremsætter disse anklager, som vi er helt uforstående overfor, siger Palle Skov Jensen.
Bruger stadig navnet
Han peger på, at trods afgørelsen i Højesteret har Jacob Jensen i 2014 valgt at åbne en grillrestaurant med kød og bøffer. Restauranten har han givet navnet Frida by Jensen til trods for højesteretsdommen, der utvetydigt siger, at kun Jensens Bøfhus må bruge navnet Jensens i forbindelse med
restaurationsdrift.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.