Jernbanen skærer gennem Ullits’ nye sognehus

Sådan ser tegningen ud for det nye sognehus i Ullits. Planen er, at det kan indvies sidst på året.
ULLITS:Ullits kan snart se frem til at få en ny sognegård. Menighedsrådene i og omkring Ullits er nu klar til at opføre det nye sognehus overfor byens købmand. Sognegården er tegnet af Henning Pilgaard fra tegnestuen Fjelsø Mejeri, og planen er at lægge et jernbanespor gennem bygningen, Det er det gamle jernbanespor, som fik gang i byen i sin tid, der genåbnes, så der med huset forhåbentlig kan skaffe mere liv i byen Uden om sognegården arbejdes der på at få lavet en park med ”Land-art” udtænkt af kunstneren Peter Max-Jakobsen. Det bliver en park, hvor blandt andet bibelens mange tal vil indgå som en del af anlægget, så den også – udover at være et grønt rekreativt sted i byen - kan bruges i undervisnings øjemed og fortælle om pastoratets tre sogne og kirkers historie. Parkanlægget finansieres af Fondsmidler, mens menighedsrådene bruger pengene fra salget af Forpagtergården til selve husbyggeriet. Menighedsrådene håber på at kunne indvie huset omkring første søndag i advent i år.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.