Jernmænd holder den rette kurs
Jan Vajhøj og Jacob Flensborg har svømmet 42 af de 112 km i rekordforsøget i Gudenåen
FREDERIKSHAVN: Det går planmæssigt fremad i Gudenåen for de to jernmænd, 51-årige Jan Vajhøj og 36-årige Jacob Flensborg, der fra mandag til fredag i denne uge forsøger at sætte en dansk rekord ved at svømme 112 km i Gudenåen fra Mossø ved Hem Odde til Randers Regnskov.
Efter de første to dages svømning har den frederikshavnske duo tilbagelagt 42 kilometer og nået til Silkeborg, inden de onsdag morgen begav sig ud på onsdagens distance på 24 kilometer.
- Vi er begge en smule overraskede over, hvor ømme vi var efter de to første dage, og vi havde vores besvær med at komme i våddragten, fortæller Jan Vajhøj.
- Den flotte natur tog imidlertid lidt af opmærksomheden fra smerten i armene, og vi havde blandt andet den mest fantastiske udsigt ud over søen og Himmelbjerget.
Indsatsen af de to jernmænd skal gerne munde ud i et kronebeløb til Julemærkehjemmet, og i den forbindelse minder Jan Vajhøj om, at der stadig kan bydes på Steen Karlsens maleri på www.lauritz.com., hvor højestbydende beløb også går til Julemærkehjemmet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.