Jerslev Marked i fare
Markedsudvalget er brændt ud
JERSLEV: Det sidste marked er måske holdt i Jerslev. Hvis det skal overleve, skal der i hvert fald flere frivillige hænder til.
Markedsudvalget, som arrangerer Jerslev Marked, er nu alt for få, og den nuværende stab er noget udbrændte.
- De har gjort en stor indsats gennem mange år og har arrangeret nogle dejlige markedsdage. Nu skal der imidlertid en saltvandsindsprøjtning til for at det er muligt at holde et marked i Jerslev i 2018, fortæller Tove Andersen fra Jerslev-Sterup Idrætsforening.
- Det nuværende markedsudvalg har ideer til forandring, men mangler nye folk med frisk initiativ og energi. Konkret mangler der seks-syv personer, som har lyst til og mod på at være en del af markedsudvalget. Hvis ikke de findes, vil det ikke være muligt at gennemføre endnu et marked.
På et møde for nylig mellem byens foreninger diskuteredes muligheden for at tænke helt nyt og forsøge sig med en helt anden type arrangement. Nyt indhold, nye rammer, nye oplevelser - alt står åbent på nuværende tidspunkt, og gode ideer modtages gerne.
Markedet efterlyser frivillige:
- Har du tid og lyst til at være en del af et større arrangement for 9740, eller har man spørgsmål eller ideer, er markedsudvalget og forretningsudvalget meget interesseret, lyder det fra Tove Andersen. esb
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.