Jerslev Multihal får svar inden maj
De lokale initiativtagere til en multihal i Jerslev må væbne sig med tålmodighed en tid endnu. De har netop fået lovning på, at Fritids- og kulturudvalget er klar med et svar til dem inden maj.
Folkene bag projektet har søgt tilskud i første omgang til anlæg - og efterfølgende er forventningen også, at der skal sendes flere driftskroner til Jerslev, når hallen står færdig. Jerslev har i forvejen Toftegårdsskolen hal, men ønsker at udbygge med endnu en hal, der kan favne en lang række lokaler fritidsaktiviteter. Repræsentanter for styregruppen var til møde med politikerne i Fritids- og kulturudvalget. - De fremlage projektet og fortalte om økonomien i projektet, fortæller Eskild Sloth Andersen. - Vi havde en god snak med dem, og vi tager punktet på vores næste dagsorden, fortæller udvalgsformanden. Udvalget har i år 1,3 mio. kroner til anlæg, og de politiske grupper i byrådet skal drøfte, hvordan pengene kan bruges bedst.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.