Jerup

Jerups stemme lagde politikerne ned

Massiv modstand mod salg af Jerup og Nielstrup Plantager gjorde indtryk på politikerne

Fuldt hus i Jerup Forsamlinghshus tirsdag aften.

Foto: Kim Dahl Hansen
Fuldt hus i Jerup Forsamlinghshus tirsdag aften. Foto: Kim Dahl Hansen Kim Dahl Hansen

Opdateret 06. maj 2015 kl. 06:52

JERUP: - I sku’ skamme jer. Jeg er rasende og kan ikke forstå, at I ikke sælger skovene inde i Frederikshavn. Borgmesteren taler om, at vi skal have nye borgere til udkantsdanmark, og så lukker I vores skole og sælger vores skove. Hvordan hænger det sammen?

Sådan lød den første salve fra en af omkring 80 jerup-, Nielstrup- og Øster Holmenborgere, der tirsdag aften deltog i borgermødet i Jerup Forsamlingshus. Og så var tonen ligesom lagt.

Løjtnanter i skudlinjen

Borgmester Birgit Hansen (S) var forhindret i at deltage, og to af de socialdemokratiske løjtnanter, Anders Brandt Sørensen og Bjarne Kvist, var derfor sendt i byen og måtte stille sig op midt i kugleregnen af verbale salver fra vrede og frustrerede borgere fra Jerup, Nielstrup og Øster Holmenområdet.

De vil beholde Jerup og Nielstrup Plantager på kommunale hænder, så offentligheden fortsat har fuld adgang til de rekreative områder, som er lokalbefolkningens hjerteblod.

- Protester gør indtryk

- Det gør naturligvis indtryk, når så mange mennesker er så optaget af en sag. Vi har fået noget at tænke over, og der er intet afgjort endnu, sagde Anders Brandt Sørensen til NORDJYSKE umiddelbart efter mødet.

Han og Bjarne Kvist ”lagde sig fladt ned” og erkendte, at processen har været en fejl.

- Det har vi lært. Det skulle selvfølgelig have været drøftet i fuld åbenhed og med inddragelse af Det Grønne Råd og andre interesseorganisationer, sagde Anders Brandt Sørensen.

Onsdag klokken 12 er sidste frist for bud på de to plantager samt tre andre områder, Hulsig Hede, Tinesvej i Skagen og et område ved Kæret ved Elling Ås udløb, som også er sat til salg.

Afgørelsen om salg eller ej træffes den 20. maj.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden