Sport

Jesper Jensen: Det var meget vigtigt

Aalborg Håndbolds cheftræner havde ventet en svær kamp mod Mors-Thy Håndbold

Jesper Jensen var ikke overrasket over den tætte kamp i Gigantium. Foto: Michael Koch
Jesper Jensen var ikke overrasket over den tætte kamp i Gigantium. Foto: Michael Koch Michael Koch

AALBORG: Fredag aften vandt Aalborg Håndbold med 27-25 over Mors-Thy Håndbold i Gigantium, men forhåndsfavoritterne kom ikke gratis til pointene.

Gæsterne var foran flere gange, og det var først i en tæt slutfase, at Aalborg Håndbold fik afgjort kampen. Det overraskede dog ikke hjemmeholdets cheftræner.

- Vi vidste godt, at det ville blive svært. Mors-Thy er et rigtig godt håndboldhold, som spiller meget hurtigt. De har nogle dygtige individualister, og vi var klar over, at de kunne skabe problemer for os, forklarede Jesper Jensen efter slutfløjtet.

En hektisk slutfase

Aalborg Håndbold havde tre dage forinden vundet 30-26 over de forsvarende danske mestre fra KIF Kolding København, og den kamp var endnu ikke glemt.

- Euforien havde nærmest ikke lagt sig på holdet, og det kan være svært. Jeg kan selv huske det fra min aktive karriere som spiller, men det vigtigste var, at vi fik kæmpet os til sejren i en hektisk slutfase, hvor vi formåede at trække fra. Det var meget vigtigt, sagde Jesper Jensen.

Næste opgave for aalborgenserne bliver udekampen mod Skjern, der spilles onsdag 17. december. Kampen er en direkte duel om andenpladsen i Boxer Herre Ligaen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden