Jetsmark IF tabte sagen om kridtstreger
Jammerbugt Kommune ikke forpligtet til at kridte banerne op for idrætsforening.
Jammerbugt Kommune er ikke forpligtet til at opkridte fodboldbaner for Jetsmark Idrætsforening. Det har Højesteret netop afgjort i en principiel sag, der stadfæstede en dom fra Vestre Landsret i 2010. Idrætsforeningen mente, Jammerbugt Kommune efter folkeoplysningsloven var forpligtet til at opkridte fodboldbaner ved Jetsmark Stadion, som kommunen stillede til rådighed for foreningen. Højesteret udtaler, at en kommune ved anvisning af et ledigt udendørsanlæg til folkeoplysende virksomhed skal stille dette til rådighed med den indretning og det udstyr, som anlægget er forsynet med, og som er nødvendigt for, at anlægget kan fungere på samme måde, som når det i øvrigt bruges af kommunen. Særlig tjenesteydelse Der er derimod ikke en forpligtelse til at udføre særlige tjenesteydelser for foreningen. Og netop opstregning regnes for en særlig tjenesteydelse. Kommunen, som ikke opkridtede banerne i forbindelse med dens eget brug af anlægget, bl.a. til skoler, var derfor ikke forpligtet til at sørge for baneopkridtning. Læs Højesterets dom her .
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.