Pandrup

Jetsmark-skytter vandt DM

Medaljer til Lærke Olesen, Mia Lund, Johan Birklykke og Emil Kjeldgaard

Lærke Olesen sikrede sig guld til danmarksmesterskaberne i skeetskydning.
Lærke Olesen sikrede sig guld til danmarksmesterskaberne i skeetskydning.

Opdateret kl. 15:24

PANDRUP: Skeetskytterne fra Jetsmark Sogns Jagtforening har været i aktion ved DM to gange – først under Dansk Flugtskydnings Forbund og dernæst Dansk Skytte Union (DIF).

Ved mesterskabet i Dansk Flugtskydnings Forbund sikrede Lærke Olesen sig guldet i damerækken foran klubkammeraten Mia Lund. I juniorrækken vandt Frederik Strøm sølv – Emil Kjeldgaard og Johan Birklykke var optaget af træningslejr i udlandet forud for VM og deltog derfor ikke.

Ved mesterskabet i Dansk Skytte Union gentog Lærke bedriften i damerækken og vandt guld, igen foran Mia. I juniorrækken gik guldet til Johan Birklykke mens klubkammeraten Emil Kjeldgaard tog sølvet. Samtidigt med mesterskabet i Dansk Skytte Union uddeles DIF-medaljer hvor alle, både senior og junior, skyder i samme række. Her sluttede Emil Kjeldgaard som nr. 2 med 119 træf i de indledende runder samt 15 i semifinalen og 14 i guldkampen. Johan Birklykke, blev nr. 4 med 122 træf + 14 i semi og 12 i bronzekampen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden