JM-medaljer til Jetsmark
Andrea Fynbo tog bronze ved de jyske mesterskaber i Aarhus
PANDRUP: Galten Hallen, tæt ved Aarhus var lørdag 26. april rammen omkring judosportens jysk-fynske mesterskaber. I alt 180 judokaer fra Jylland og Fyn, havde sat hinanden i stævne ved Mesterskaberne, heraf seks unge kæmpere fra Jetsmark Judoklub.
Andrea Fynbo, Biersted, kunne som Jetsmark Judoklubs eneste medaljemodtager ved Mesterskaberne, bryste sig af en flot bronzemedalje i pigeklassen hos de øvede under 40 kilo.
De øvrige deltagere fra Jetsmark Judoklub: Ellen Engelbrechtsen, brdr. Kilian og Henning Sørensen, samt Malte Harregaard Jensen, alle fra Pandrup, måtte ligesom Dominic Bulanda, Birkelse, se sig henvist til pladserne lige uden for medaljeplacering, efter en god kampindsats i deres vægtklasser.
Mads Tinø Vangsgaard, Kaas, - en af klubbens medaljehåb, var naturligvis tilmeldt til Mesterskaberne, måtte desværre melde afbud fra en sygeseng på Hjørring Sygehus, men kan i skrivende stund meddele sig udskrevet og okay, - dog en blindtarm fattigere.
Jetsmark Judoklub kan se tilbage på en sæson med mange topplaceringer. Jetsmark Judoklub holder nu stævnepause, men fortsætter træningen.AA
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.