Job-karavanen kommer til Aalborg
Tæt samarbejde skaber skånejob-åbninger
VEJGAARD: I de seneste år har Landsforeningen LEV åbnet mange døre for de udviklingshæmmede, der kan – og gerne vil – være en del af det rigtige arbejdsmarked.
Indsatsen har betydet, at både mindre virksomheder og landsdækkende butikskæder i dag samarbejder med LEV og har oprettet en lang række skånejob til udviklingshæmmede.
- De muligheder vil vi meget gerne fortælle mere om, og derfor inviterer vi udviklingshæmmede, forældre, pårørende, medarbejdere på bosteder, Handicaprådet og andre interesserede til at være med, når LEV’s jobkaravane kommer til Aalborg, siger formanden for LEV Aalborg, Annette Andreasen.
På mødet vil konsulenter, socialrådgivere og andre medarbejdere i LEV og Projekt KLAP blandt andet fortælle om de mange typer af forskellige job, der er tale om – og om de betingelser og tilskudsmuligheder, der knytter sig til stillingerne.
- Arrangement bliver meget uformelt. I stedet for at sidde på en stol og lytte til en lang række indlæg, kan man – ligesom på en messe – cirkulere mellem medarbejderne fra LEV og KLAP og koncentrere sig om de emner, man har mest brug for, siger Annette Andreasen.
I Aalborg har Projekt KLAP et rigtig godt samarbejde med AK-Dagtilbud, som har ti års erfaring med målrettede uddannelses- og arbejdsforløb for udviklingshæmmede. Alene i Aalborg er mere end hundrede udviklingshæmmede ansat i job med løntilskud på det ordinære arbejdsmarked.
Arrangementets afvikles onsdag 15. maj kl. 17-20 i Kulturhuset Trekanten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.