- Job og gode biler skrottes
Reparationsgrænsen koster 1000 job, siger autobranchen. Nu tages sagen op politisk
NORDJYLLAND: Folketingsmedlem, erhvervsordfører Orla Hav (S) vil vide, om den såkaldte reparationsgrænse for personbiler stik imod den angivne hensigt fører til en mindre miljørigtig bilpark, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
Han vil også gerne have belyst konsekvenserne på beskæftigelsen og stiller spørgsmål til den eller de relevante ministre herom.
Det sker på baggrund af en fornyet kritik fra autobranchen, der hævder, at reparationsgrænsen har kostet omkring 1000 arbejdspladser og lærepladser.
Reglen er, at en bil defineres som totalskadet, når det koster mere end 65 procent af handelsværdien at reparere den.
Branchen gør også gældende, at bilparken ikke bliver fornyet i det omfang, der var antagelsen, da loven blev indført i 1999 og fra 2011 strammet fra en grænse på 75 procent til en grænse 65 procent.
- Når en bil bliver erklæret totalskadet, køber folk ikke en ny bil i stedet, men en anden, oftest ældre brugt, for det er dét, forsikringssummen rækker til. Køber man en ny, er det typisk en mindre bil, som kun giver en lav registreringsafgift i statskassen, påpeger formand for brancheforeningen CAD i Vendsyssel, Finn Jørgensen, Horne Autoværksted.
- Miljøargumentet gør indtryk. Hvis det er rigtigt, at vi risikerer at få en ældre og mindre energirigtig vognpark, er det en reel problemstilling, siger Orla Hav.
Han anerkender også, at der kan være et beskæftigelsesargument, men indrømmer samtidig, at der er ”en vis interesse” for provenuet.
Da reparationsgrænsen af VK-regeringen blev strammet til 65 pct. som led i en skattepakke, gik de nuværende regeringspartier imod.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.