Jobåbning til ledige
Himmerland Boligforening har brug for ekstra folk, mens den faste stab efteruddanner sig
AALBORG: Efteruddannelse af de fastansatte hos Himmerland Boligforening giver plads til 17 ledige i jobrotation.
Baggrunden for udvidelsen af staben er, at 34 ansatte i Aalborgs største almene boligselskabs skal på skolebænken indtil efteråret, og for fortsat at kunne løse de mange daglige opgaver i afdelingerne, har boligforeningen ansat ekstra medarbejdere.
- Vi er i fuld gang med et forløb, der skal efteruddanne en række af vores ejendomsserviceteknikere til tværfaglige energioperatører. Det giver vores medarbejdere yderligere kompetencer, og vi får endnu bedre muligheder for at spare på energien, og samtidig skaber det plads til ledige, siger Ole Nielsen, direktør i Himmerland Boligforening.
Efteruddannelsen er nødvendig, fordi installationerne i boligforeningens bygninger bliver mere teknisk komplicerede, og det kræver, at medarbejdernes viden løbende bliver opdateret. Det er især inden for vvs, el, ventilation og alternative energiformer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.