EMNER

Jordstrøm i folketinget

Regeringspartierne vil nu se nærmere på, hvad man ved om sammenhængen mellem overskudsstrøm i el-nettet og fysiske skavanker som forhøjet blodtryk og hjerteflimmer, der opstår på uforklarlig vis.

Dansk Folkepartis Bent Bøgsted havde taget initiativ til en forespørgselsdebat om sagen i Folketinget, på baggrund af en række artikler i NORDJYSKE Stiftstidende. Her har beboerne på Hesthavevej i Linderum ved Sindal berettet om de voldsomme fysiske skavanker de har lidt af gennem de sidste mange år og som ifølge beboerne kan tilskrives affaldsstrøm eller overharmonisk strøm der huserer mellem husene. Det lokale elforsyningsselskab Nord Energi har afvist at gør noget ved problemet, da man ikke kan konstatere fejl på selskabets net. Bent Bøgsted foreslog sammen med Venstre, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance at amn sætter en egentlig undersøgelse i værk på området, men der er flertal for regeringens forslag om at man i første omgang nøjes med at udarbejde en redegørelse, der skal kortlægge hvilken viden der er om fænomenet, fra undersøgelser i blandt andet USA og Tyskland. - Det overraskede mig, at hverken de involverede ministre eller regeringspartiernes ordførere havde sat sig ordentligt ind i hvad det her drejer sig om, siger Bent Bøgsted, der nu håber, at en redegørelse vil kaste lys over hvad han betegner som "et problem der kan vise sig at være langt mere omfattende end vi er klar over". - Det kan måske så føre til en undersøgelse af problemet, siger Bøgsted. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke videnskabelig dokumentation for, at overharmonisk strøm kan påføre mennesker helbredsskader, og det fremhævede både fungerende sundshedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) og klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard i deres svar til Bent Bøgsted i folketingssalen. Forslagene om initiativer på omådet skal til afstemning i folketingssalen 20. marts

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden