Jubilæum
Lone Rossen Kristensen, Digevænget 6, Bjergby, Hjørring, 25 år som advokatsekretær for advokat Anne Mette Ovesen, Advokaterne Amtmandstoften.
Lone afsluttede sin elevuddannelse hos Advokatfirmaet Holst, Haugsted & Weber Carlsen i Østergade 1, Hjørring. 1. februar 1987 startede hun som sekretær for advokat Ove S. Ovesen og fortsatte ved hans død som sekretær for advokat Anne Mette Ovesen. I forbindelse med advokat Anne Mette Ovesens fusion med Advokaterne Amtmandstoften 1. marts 1998 fulgte Lone med som sekretær. Advokaterne Amtmandstoften, Amtmandstoften 3, Hjørring, indehaves i dag af advokaterne Erik Bo Sørensen, Anne Mette Ovesen, Mogens Pahl Christensen, Palle Møller Jørgensen og Jens H. Bech. Lone er i dag en nøglemedarbejder med stor indsigt i selskabsret, gældssanering og familieret, ligesom hun er firmaets edb-ansvarlige. Hun indgår endvidere i Amtmandstoftens højt specialiserede team af medarbejdere, der med direkte klientbetjening servicerer Amtmandstoftens klienter. Lone er kendt for stor sagkundskab på sine arbejdsområder og sin altid venlige og imødekommende omgang med både klienter og kolleger. Jubilæet fejres med kolleger under private former.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.