Dronninglund

jubilæum

Annette Poulsen kan Langfredag fejre 25 års jubilæum i Fakta. Foto: Åse Bakland
Annette Poulsen kan Langfredag fejre 25 års jubilæum i Fakta. Foto: Åse Bakland

Langfredag: Souschef i Fakta Østervrå Annette Poulsen, Skarpholtvej 12, Østervrå, 25 år i Fakta. I 1981 kom Fakta-kæden til verden, og Annette Poulsen har været med næsten fra begyndelsen. Under alle omstændigheder har hun været indenfor det, der i dag går under navnet Coop, men da Annette Poulsen kom i lære, hed virksomheden FDB. Hun blev udlært i Dybvad Brugs i 1981, men valgte herefter at prøve forskellige andre jobs, inden hun igen vendte tilbage til butiksfaget med ansættelse som souschef i Fakta, Dronninglund. I 1995 var kæresten Niels kommet ind i billedet, og de flyttede til Lendum, hvor Annette Poulsen blev ansat i den nyåbnede Fakta i Sindal. Fødeegnen Thorshøj trak i dem begge to, og i 2000 flyttede de tilbage. Da Fakta åbnede i Østervrå, lagde Annette Poulsen billet ind og blev ansat som souschef. - Det bedste ved mit job er helt sikkert den daglige kontakt med kunderne, forsikrer Annette Poulsen, der i det daglige varetager alle forefaldende opgaver. Jubilæet fejres med en reception i Try Thorshøj Boldklubs klubhus, langfredag, hvor Annette Poulsen byder på lidt godt til ganen, og glæder sig til at se familie, venner, kunder, nuværende og tidligere kolleger. ÅB

Forsiden