Jubilæumsud stilling åbnet af kulturudval gsformanden
Årets Kunsthåndværkerudstilling var den tiende af slagsen, så formanden for Fritids og kulturudvalget Sven Bertelsen åbnede jubilæumsudstillingen. Han roste ikke alene udstillingen, men også de mange initiativer der bliver ført ud i livet i Vrensted.
- Der blev serveret friskpresset æblemost, kransekage og tørrede æbler ved ferniseringen. Mosten var nypresset fra det nyetablerede æblelaug, som indviede mosteriet ved samme lejlighed. Mosteriet er sponseret af Foreningen til fremme af kultur og idræt i Vrensted, Nordjyske Bank, Kunsthåndværkerudstillingen og formanden for Lions Club i Løkken, Jørgen Ørum overrakte en flot check ved lejligheden, fortæller medlem af aktivitetsudvalget for udstillingen Elin Schierup.
- Udstillingen bød på utallige smukke og kunstneriske produkter af høj håndværksmæssig kvalitet, så det var en fornøjelse at gå rundt til alle standene og samtidig se eller høre om, hvordan kunstnerne har frembragt deres produkter, siger Elin Schierup videre.
Det første man blev modtaget af på udstillingen var tre livagtige skræppende gæs sammen med flere af Bodil Dams smukke skulpturer.
Derefter kom papirklip som store malerier, fine øreringe, store vævede duge, juletræer i både træ og glas, uld i strik, filt eller på silke, spindelvævsfine kniplede hjerter, lækre sælskindsluffer, smukke flettede kurve, stenskulpturer, patchwork, fornemme tasker og blomsterdekorationer.
Lokalhistorisk arkiv havde også en udstilling med som gav anledning til at diskussionen gik livligt om gamle dage.
Æblelauget præsenterede sin nye æblemoster, og lavede masser af æblemost af byens overskudsfrugt til stor glæde for mange tørstige sjæle, ligesom der var en temaudstilling om æbler.
Udstillingen havde ca. 700 besøgende, og der var god omsætning i Caféen med hjemmebagt kage. Og mange fik købt de første af deres julegaver – nogle kom igen søndag efter det de ikke lige havde fået købt lørdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.