Kampsport

Judo & Jiu-jitsu Klub i Hjørring fylder 60 år

Klubben holder reception lørdag 2. november 13 til 16 i klubhuset på Buen, hvor man har holdt til i lejede lokaler siden 1983

Hjørring Judo & Jiu-jitsu Klub fylder 60 år. Her er det Søren Lie og Steffen Hansen, der træner selvforsvar. Foto: Bente Poder
Hjørring Judo & Jiu-jitsu Klub fylder 60 år. Her er det Søren Lie og Steffen Hansen, der træner selvforsvar. Foto: Bente Poder

HJØRRING: Hjørring Judo & Jiu-jitsu Klub fylder i november 60 år, og det fejres med en reception i klubhuset på Buen 4.

Klubben blev etableret som en judo-klub og var fra starten en af de største i landet med omkring 100 medlemmer.

Judo er en kampsport, og i forbindelse med træningen begyndte man at give en lille smule undervisning i jiu-jitsu, som er selvforsvar.

De sidste 30 år har klubben været delt op i to afdelinger, der deler træningslokalerne på Buen.

Også i dag har klubben knap 100 medlemmer fordelt på de to sportsgrene.

Gå til relaterede emner

Forsiden