Judokæmpere på fransk visit
Ørsø Judoklub besøgte venskabsklub i Frankrig
ØRSØ: I efteråret 2011 modtog formand og træner Helle Kirketerp fra Ørsø Judoklub en spændende mail fra Perigny, La Rochelle i Frankrig.
I den franske by var man i gang med at starte en judoklub og initiativtagerne til denne klub ønskede at udveksle erfaringer med den nordjyske klub, bl.a. havde franskmændene besøgt Ørsø Judoklubs hjemmeside.
- I stedet for at overføre mailen fra Frankrig til slettet post greb Helle muligheden for at få en spændende kontakt til fransk judo, fortæller Søren Larsen fra Ørsø Judoklub.
- Dette blev indledningen på et venskabsklubsamarbejde og tre år senere kunne femten kæmpere, trænere og forældre tage plads i bussen på vej imod Frankrig til det første besøg i venskabsklubben i La Rochelle ved den franske Biscayabugt.
Den franske klub er siden starten i 2011 kommet op på 350 medlemmer, hvilket efter danske forhold er særdeles imponerende.
Klubben råder også over kompetente trænere, hvilket Ørsøkæmperne oplevede ved de fælles træninger.
Både de franske værter og Ørsø Judoklub håber meget, at det bliver muligt med et genbesøg i Danmark. Turen til Frankrig var en stor oplevelse for alle deltagere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.