Jul med boksestævne

Pandrup Bokseklub klar med dansk mester i DGI-Huset i Aabybro

Frederik Lundgaard Jensen er klar til julestævnet. Arkivfoto: Henrik Louis
Frederik Lundgaard Jensen er klar til julestævnet. Arkivfoto: Henrik Louis

Ingen jul i Aabybro uden et boksestævne med Pandrup Bokseklub som arrangør. Således også i år, hvor klubben i DGI-Huset i Aabybro tirsdag 27. december kan byde på Christmas Fight Night med både en professionel samt en række amatørkampe med nogle af de største navne i dansk boksning.

Kasper Bruun gør nemlig comeback i de professionelles rækker efter to års pause netop ved det lokale julestævne, hvor han skal krydse handsker og forhåbentlig modstanderens kæbe, når ungarske Valentin Brokos er hentet til stævnet.

- Desuden får vi i år hjælp af en række boksere fra Herlev Bokseklub for at kunne byde på en lang række gode kampe, fortæller Kim Aarestrup, formand for Pandrup Bokseklub.

Herlev kommer blandt andet med årets amatørbokser 2016, supersværvægteren Kem Ljungquist, der ligesom de øvrige amatørboksere fra Pandrup og Herlev skal møde et hold tjekkiske boksere.

En anden interessant kamp kan opleves, når Pandrup Bokseklubs egen syv dobbelte danske mester, letvægteren Frederik Lundgaard Jensen, går i den firkantede ring.

Også den lokale Daniel Suarez Petersen kommer i kamp, og så giver Pandrup Bokseklub ved stævnet debut til tre ungdomsboksere, nemlig Jonas Uthsen Holm og Magnus Uthsen Holm. Endnu en ungdomsbokser, Mohammad Sleimann, deltager også.

Arrangørerne forventet en fyldt stemningsfuld hal, som der plejer at være under julestævnet, og bokseklubben har også gjort sit for at skabe de rette rammer.

- Der er nemlig både røg, damp, musik og lys, når bokserne entrer hal og ring, fortæller Kim Aarestrup.

Pandrup Bokseklub er ikke helt sikre på, hvor mange gange den har arrangeret stævnet, men det er omkring 15 gange.

Til gengæld er det sikkert, at Pandrup Bokseklub, som tidligere hed Jetsmark Bokseklub, i år fejrer 30 års jubilæum.

Den blev stiftet 1. april 1986 af blandt andre Kim Aarestrup, Tommy Bach og Kalle Kvist.

Ud over den professionelle kampe med Kasper Bruun skal følgende boksere op mod tjekkiske modstandere tirsdag 27. december:

Elias Idrissi, (U15), 38 kilo, 11 kampe.

Jamal Khomsi, (U19), 69 kilo, 15 kampe.

Yusub Pashaev, senior, 75 kilo, 35 kampe.

Kem Ljungquist, senior, 110 kilo, 54 kampe.

Nikolai Terteryan, (U17), 57 kilo, 40 kampe.

Sebastian Terteryan, (U17) 60 kilo, 45 kampe.

Frederik Lundgaard Jensen, senior, 60 kilo, 105 kampe.

Daniel Suarez Petersen, senior, 60 kilo, 22 kampe.

Ungdomsbokserne Jonas Uthsen Holm, Magnus Uthsen Holm og Mohammad Sleimann, 5 kampe.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden