Jerslev

Jule- musikken reddet

Julemanden kom i elvte time med tilladelse til at spille julemusik

Julemanden kom i sidste øjeblik med de nødvendige tilladelser til overhovedet at spille julemusik - ”Licence to Christmas”.
Julemanden kom i sidste øjeblik med de nødvendige tilladelser til overhovedet at spille julemusik - ”Licence to Christmas”. Kurt Bering

JERSLEV: Jerslev Byorkester måtte indlede årets julekoncert uden én eneste julemelodi. Orkestret havde nemlig ikke fået de nødvendige tilladelser af julemanden til at spille julens melodier. Men et godt stykke inde i koncerten fik dirigent Mogens Jensen en opringning fra julemanden, der beklagede, at han var blevet forsinket. Men han var da ved Klæstrup, og kort tid efter dukkede han op med de nødvendige tilladelser "Licence to Christmas".

Og så blev der ellers spillet masser af julemusik. Første nummer var selvfølgelig "Nissernes vagtparade". På programmet var også numre som "Happy Christmas", en sang fra Nøddebo Præstegård, og "En stjerne skinner i nat", som Stig Rossen har lanceret, samt "Julen er her", som Kurt Ravn er kendt for at synge.

Ingen koncert uden Jerslev-marchen, og der blev sat punktum med "Skul gammel venskab". Jerslev Marchen er skrevet af Erling Fagerberg, og det er Mogens Jensen, der har skrevet melodien.

Jerslev Byorkesters egen Jørn Gade sang solo, og som solister medvirkede Poul Erik Jensen og Poul Christiansen.

Som noget nyt var der lavet en scene, og det er Leif Godskesen og Henning Lund Pedersen, der har været i det kreative hjørne.

Der var stuvende fuldt hus i forsamlingshuset, og der måtte hentes stole på Borgen, og flere måtte stå op.

- Der var en fantastisk stemning, og orkestret var nærmest helt euforisk over den julestemning, der blev i forsamlingshuset.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden