Juledans med overraskelser
Humørdansere i Blære har humøret med hjemmefra
BLÆRE: Når humørdanserne danser på skolen i Blære, har de selv humøret hjemmefra.
Det er nyttigt, når instruktør Inge Myrup sætter dem på den ene prøve efter den anden med quickstep, vals og chachacha for slet ikke at tale om visse variationer af folkedans, hvor benene helt naturligt gør noget andet, end hovedet havde tænk sig de skulle gøre.
Humørdanserne mødes mest for sjovs og selskabs skyld men selvfølgelig også for at lære at danse eller blive lidt bedre til det.
Sidste dans før jul blev traditionelt indledt med julefrokost, hvor deltagerne medbringer mad til sig selv og hinanden, men som en overraskelse stillede spillemand Svend Bisgaard op med levende musik, så der blev danset igennem til partymusik, så sveden sprang.
Humørdanserne, der er en åben forening, motionerer igen både bentøj og lattermuskler på skolen 7. januar.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.