Film

Julekalender filmes i Aalborg

Optagelserne begynder i starten af det nye år, og resultatet kan ses på TV 2 i december

Nordjylland har prøvet det før. I 2011 var Børglum Kloster ramme om optagelserne til tv-kalenderen ”Ludvig og Julemanden”. Arkivfoto: Bent Bach
Nordjylland har prøvet det før. I 2011 var Børglum Kloster ramme om optagelserne til tv-kalenderen ”Ludvig og Julemanden”. Arkivfoto: Bent Bach Bent Bach

AALBORG: Handlingen kan ikke røbes, men nu er det helt sikkert, at Aalborg bliver en del af optagelserne til TV 2’s julekalender i 2013.

Økonomisk satsning

Den Vestdanske Filmpulje har givet to millioner kroner til at optage en tv-julekalender i Aalborg og Nordjylland. Optagelserne går i gang sidst i januar med Deluca Film i Viby som ansvarlig for produktionen. Tv-kalenderen sendes på TV 2 i december 2013.

Aalborg Kommune er kun lige meldt ind i Den Vestdanske Filmpulje, men byen får allerede nu udbytte af den økonomiske satsning.

For at komme i betragtning til optagelserne har kommunen meldt sig ind i filmpuljen. Det koster årligt 600.000 kr. Derudover har kommunen lovet at støtte optagelserne med 600.000 kr.

Forventer det smitter af

- Julekalenderen er en rigtig fin start, men vi er også gået med i filmpuljen for at kunne gavne de lokale filmvirksomheder, der er dygtige til filmproduktion, lys, visuelle effekter, animation og spiludvikling. Jeg forventer, det vil smitte af på kulturlivet, når det lokale filmmiljø får bedre muligheder for at vise, hvad de kan, siger kulturrådmand Anne-Dorte Krog (UP).

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden