Julekoncert med Mariagerfjord Korskole

Der venter koncertgæsterne en storslået oplevelse når Mariagerfjord Korskole giver koncert søndag 11. december. Foto: Privat.

Der venter koncertgæsterne en storslået oplevelse når Mariagerfjord Korskole giver koncert søndag 11. december. Foto: Privat.

Få en oplevelse af de helt smukke og kom i julestemning 11. december med de tre elitekor Mariagerfjord Pigekor, Juniorkor og Spirekor.

Igen i år åbner vi dørene for to smukke julekoncerter med Mariagerfjord Pigekor, Juniorkor og Spirekor. Første koncert er søndag d. 11. december kl. 15, og anden koncert er samme dag kl. 19.

Korene ledsages af tre professionelle musikere, Henriette Krogh (trommer), Joakim Øster (bas) og Johannes Aaen Jensen (keyboard), under ledelse af korskolens dirigenter Christian Ronsfeld og Maj-Lis Hoffer Henriksen.

Koncerten har et gennemgående stort professionelt setup og har, udover professionelle musikere, også professionelle lys- og lydteknikere tilknyttet. Publikum har derfor en exceptionel korkoncert i vente.

Det er den stemningsfyldte sal på Mariagerfjord Gymnasium, der danner rammen om koncerten, og billetter til koncerten kan købes på Kulturskolens hjemmeside.

Korskolen er en del af Mariagerfjord Kulturskole, som tilbyder musik-, dans-, billedkunst- og scenekunstundervisning for alle aldre og rundt i hele kommunen.

Alle tre kor arbejder på eliteniveau. Korskolens mål er at give alle piger med et særligt sangtalent en grundig uddannelse i korsang og de dertil knyttede musikfag.

Mariagerfjord Pigekor er flagskibet for Korskolen, og her er visionen at bringe den enkelte elev så langt som muligt; fra talentelev, gennem musikalsk afklaring, til optagelse på MGK, konservatorieuddannelsen eller videregående uddannelse.

Korskolens sangere udvælges, udover deres sangstemme og talent, også ud fra deres menneskelige egenskaber. Alle er lige vigtige i deres rolle i koret, og alle piger accepteres for netop deres særlige kompetencer og deres personligheder.

Korskolen lægger stor vægt på udvikling af de sociale kompetencer og ansvarsbevidsthed gennem et unikt pædagogisk arbejde på tværs af klassetrin.

Kor er glæden ved sang men også glæden i det fællesskab, som pigerne får i sangen. I det sociale rum gror talentet og en pige, der er tryg og glad, synger godt.

Dette får publikum at mærke til julekoncerten d. 11. december.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.