EMNER

Julelyset der forsvandt

I Gedsted er man noget frustreret over, at der ikke har været meget lys i det store juletræ på Torvet

Privatfoto
Privatfoto

GEDSTED: Første søndag i advent blev træet på Torvet i Gedsted tændt ved et festligt arrangement, men siden har der ikke været meget lys i træet.

Det har medført mange spørgsmål og skuffede henvendelser til Beboerforeningen, som står for juletræet.

I Beboerforeningen oplyser man, at gentagne hærværk er årsag til det manglende lys. En eller flere personer har tilsyneladende set sig sure på lysene, og sørger for at klippe i ledningerne næsten lige så hurtigt, at foreningen får dem etableret.

Det samme var faktisk tilfældet sidste år, og der spekuleres meget i, at det er samme person(er), der er på spil igen i år. Endnu vides ikke konkret, hvem der har forøvet hærværket, men der cirkulerer forskellige rygter og mistanker.

Ud over at det har været en bekostelig affære for Beboerforeningen med de gentagne hærværk, så er det også til særdeles stor ærgrelse og irritation, når det smukke og stemningsfulde juletræ ikke kan få lov til at stå og glæde gedstedboere og andre her i december måned.

Beboerforeningen overvejer nu, hvad næste skridt i sagen skal være.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden