Julian scorede i forrykt forestilling
Nordjyske Julian Jakobsen i centrum i tysk playoff-kamp
BERLIN: På forhånd var kvartfinaleserien mellem Berlin Eisbären og Hamburg Freezers i den tyske DEL-liga spået til at kunne blive en fortættet og dramatisk forestilling. Men ikke engang de vildeste hockeydramatikere kunne have forestillet sig scenariet fra den første kamp i Berlin onsdag aften.
Foran 13.600 forstenede tilskuere i den tyske hovedstad, bragte Hamburg sig foran med hele 4-0 efter de første 20 minutter.
Den tidligere AaB’er Julian Jakobsen scorede til 3-0, da han fra en position bag målet sneg sig om foran kassen og scorede med baghånden. Faktisk valgte mange af Berlins fans at gå skuffede hjem efter første periode, men det har de nok fortrudt.
For Berlin scorede fem gange ubesvaret - blandt andet på en træffer af Mads Christensen - inden Hamburg fik udlignet og bragt kampen i overtid.
Her blev T. J. Mulock matchvinder, da han smækkede pucken ind i nærmeste målhjørne i powerplay. Dermed fører Berlin 1-0 i kvartfinaleserien, som spilles bedst af syv kampe.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.