Junge: Det er hjerteskærende
Fortuna-anføreren var knækket efter det ubærlige pokalfinalenederlag
Opdateret kl. 19:39
BRØNDBY: Sofie Junge kæmpede for at holde tårerne tilbage, kort efter hun havde set Brøndby stjæle pokaltitlen dybt inde i overtiden.
- Det er hjerteskærende. Vi var så tæt på. Jeg er virkelig, virkelig skuffet, siger Fortuna-anføreren.
Fortuna Hjørring havde allerede halvvejs i første havleg bragt sig foran 1-0. En stilling, der holdt helt ind til sidste minut af den ordinære spilletid, hvor Brøndby fik tildelt et tvivlsomt straffe, som de scorede på.
Og langt inde i overtiden lavede Julie Trustrup et drømmemål til det endelig 2-1 resultat.
- De presser på i anden halvleg, men vi får holdt dem fra chancer, og så er jeg spændt på at se det straffe igen, for vores forsvarsspiller siger, at hun ikke rører hende. Det er så bittert, hvis det endnu engang skal komme til at afgøre det, siger Sofie Junge.
Hun røg ned med krampe ti minutter før tid, men efter to minutters udstrækning på sidelinjen sled hun sig igennem til sidst. Desværre uden held.
- Det er pisse frustrerende. Der er flere der skrænter til sidst, men vi kæmper videre, og jeg synes, det er så bittert, at vi ikke står med sejren til sidst, siger Sofie Junge.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.