Justesen: Har ikke gjort det nemmere
Hobros anfører savnede mere vildskab i spillet i starten af begge halvlege mod FCN
Opdateret 10. maj 2022 kl. 17:09
HOBRO: Anfører Mads Justesen havde ikke trænet ret meget op til kampen mod FC Nordsjælland, som han måtte spille på smertestillende spiller. Opofrelsen gav dog ikke udbytte. da gæsterne lørdag vandt 1-0 på DS Arena.
- Vi tabte, fordi vi ikke fik scoret i vores gode perioder. Vi skal være bedre til at få det sidste produkt ud af det, siger han.
Mads Justesen kunne til gengæld se gæsterne være skarpe.
- Vi gav nogle nogle dumme omstillinger væk, som de blev farlige på - også mere end den ene gang, hvor de scorede. Her blev vi fanget med mange mand fremme, analyserer anføreren.
Han er irriteret over, at Hobro-spillerne ikke kom godt nok ud til starten af begge halvlege.
- Jeg synes ikke, at vi kom med nok energi og vildskab til få bolden højt op på deres banehalvdel og sætte os på kampen. Jeg kan bare ikke forklare, hvorfor det var sådan, sukkede Mads Justesen.
Hobro har fortsat seks point op til Esbjerg på den rigtige side af nedrykningsstregen.
- Vi har ikke gjort det nemmere for os selv, men lad os satse på, at skaden ikke er blevet større i hvert fald.
Esbjerg møder søndag aften FC Midtjylland.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.