Hobro IK

Justesen: Kan tage point fra alle hold

Hobros anfører er stolt men ikke overrasket over pointet i Parken

Mads Justesen havde mange og drablige dueller med FCK's Federico Santander. Foto: Anders Kjærbye/Scanpix
Mads Justesen havde mange og drablige dueller med FCK's Federico Santander. Foto: Anders Kjærbye/Scanpix Scanpix Danmark

Opdateret kl. 19:56

FODBOLD: Gameplanen lykkedes næsten 100 procent, da Hobro IK lørdag aften spillede 0-0 mod FC København i Parken.

Kun målene og den fortjente sejr mod mestrene udeblev, konstaterer Hobros superligaanfører Mads Justesen.

- Vi skulle forsøge at løbe dybt på FCK og gøre dem lidt nervøse for deres bagrum. Det lykkedes vi skide godt med, og det bedste var, at vi formåede at veksle spillet, så vi også i perioder hvilede lidt på kuglen og ikke hele tiden søgte dybdebolden og den hurtige omstilling, forklarer han.

Hobro havde tre kæmpechancer i første halvleg, mens der var lidt længere mellem snapsene efter pausen. FCK blev dog sjældent farlige.

- Vi havde nogle kampe i 1. division, hvor vi efter en god første halvleg kom ud til anden som en pose nødder. Det snakkede vi om i pausen, og jeg synes også, at vi holdt godt fast i vores organisation i de sidste 45 minutter, siger Mads Justesen.

Han ser ganske fortrøstningsfuldt frem mod de kommende kampe i Alka Superligaen.

- Jeg synes, at vi var dårlige de første 20 minutter i Aarhus mod AGF, men ellers har vi været stabile bagude og har skabt chancer. Hvis vi alle er til stede 100 procent, så kan vi gøre ondt på de andre hold og få point mod alle, fastslår anføreren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden