Juul: Havde vi bare taget os sammen før

Fløjreserve tændte Aalborg Håndbolds finalehåb i Kolding, men kollaps på hjemmebane blev afgørende

Buster Juul (t.v.) kan her konstatere, at Kasper Irming har scoret for Kolding. Foto: Frank Cilius/Scanpix

Buster Juul (t.v.) kan her konstatere, at Kasper Irming har scoret for Kolding. Foto: Frank Cilius/Scanpix

KOLDING:Isoleret set er det flot at vinde 28-25 ude over KIF Kolding København, men når man har tabt den første kamp med seks mål, så rækker det ikke til en DM-finale.

- Det jeg er allermest træt af, at vi leverede så latterligt ringe en præstation på hjemmebane, for det betød, at vi skulle lave et mirakel hernede. Hvis vi nu bare havde taget os sammen om kæmpet, som vi gjorde i dag, så havde det været en anden historie, konstaterer fløjreserven Buster Juul.

Han erstattede Håvard Tvedten fra anden halvlegs start og lavede fire flotte kasser i anden halvleg, hvor aalborgenserne havde færten af det store comeback.

- Jeg kom ind med masser af luft, så jeg skulle ud og løbe med Kolding-spillerne. Det var tæt på at lykkes, for de blev nervøse og var trætte, konstaterer han.

Aalborg Håndbold førte med fire mål, da Niclas Barud trods et riv i trøjen ikke fik noget frikast på stregen. I stedet løb Bo Spellerberg op i den anden ende og dræbte comebacket.

- Jeg kan se fra min position på fløjen, at trøjen var revet to meter ud i luften, så der skulle som minimum have været frikast. Men det kan vi ikke bruge til noget nu, sukker Buster Juul.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.