Jyske Bank på vej med plan for nyt kulturhus

En samtale under Kulturmødet gav input til fremtidig brug af Monas hus

Monas hus blev i foråret 2017 købt af Morsø Kommune på en tvangsauktion. Jyske Bank havde i forvejen kig på huset og vil gerne deltage i processen med at få det omdannet til et egentligt kulturhus. Arkivfoto

Monas hus blev i foråret 2017 købt af Morsø Kommune på en tvangsauktion. Jyske Bank havde i forvejen kig på huset og vil gerne deltage i processen med at få det omdannet til et egentligt kulturhus. Arkivfoto

NYKØBING:"Hvordan skal Monas hus bruges året rundt?"

Det spørgsmål var til debat, da Jyske Bank under Kulturmødet var vært for en samtale, der naturligvis foregik i Monas hus og som handlede om fremtiden for det kommunalt ejede hus på Gasværksvej.

I løbet af samtalen kom der en masse input, som der nu skal arbejdes videre med og som kommer til at danne baggrund for en egentlig plan for bygningen.

Banken har udpeget Monas hus til et pilotprojekt, "Kloge Hænder", hvor man vil samarbejde med erhvervsskoler og lokale håndværksmestre om at få lokale unge til at være med til at istandsætte huset. Det er et projekt, som kommer ind under bankens såkaldte CSR-tiltag - CSR står for "Corporate Social Responsibility".

- Vi vil gerne involvere lokale unge i arbejdet med huset. Men først skal vi fastlægge rammerne for husets fremtidige funktioner. Når vi har en plan, så skal vi have et par arkitekter til at hjælpe med at udarbejde et konkret forslag og en professionel ansøgning, som vi kan bruge til at søge fondsmidler til renovering og ombygning af huset. Det vil nemlig komme til at koste rigtig mange penge, som vi gerne vil hjælpe Morsø Kommune med at skaffe, siger Ole Brondbjerg afdelingsdirektør i Jyske Bank Nykøbing Mors Privat.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.